• Han har sat taknemmelighed på skoleskemaet for at bekæmpe mistrivsel

    来源: BDK Borsnyt / 24 6月 2024 11:34:08   America/New_York

    Indholdet af kassen ser rimelig simpelt ud. En bog om glæde, et kortspil og en stak papirer, der forklarer opgaverne: Forestil dig, at et bestemt gode fra dit liv pludselig manglede, og du måtte undvære din cykel. Skriv et brev, og sig tak til en, du holder af. Tænk på tre ting, du er taknemmelig for ved dit liv. Et ord går igen i alle øvelserne. Tak. Jakob Mejlholm er projektleder på Taknemli’, som står bag det undervisningsmateriale, der, som navnet antyder, skal øge de unges følelse af taknemmelighed. Formålet er, at give trivselskrisen blandt unge et puf i den rigtige retning. De foreløbige resultater vidner om god effekt. Projektet er primært finansieret af Trygfonden og udarbejdet af Mindhelper, der er udviklet af Region Syddanmark og modtager støtte fra alle fem regioner. Tendensen lever flere steder Som Berlingske netop har skrevet om, lever taknemmeligheden i bedste velgående på sociale medier. Her fortæller flere om, hvordan taknemmelighedsdagbøger har forandret deres blik på tilværelsen. En type dagbogsføring, hvor man hver dag noterer tre ting, man er taknemmelig for. Det har Puk Hyllested gjort brug af i knap 15 år, og hun fortæller om, at det har gjort hende gladere og forbedret en svær relation til hendes far. Der er videnskabelig evidens for de gode effekter af udøvelsen af taknemmelighed, og det var netop de forskningsstudier, der bragte Jakob Mejlholm og resten af holdet bag undervisningsmaterialet i den retning i første omgang. »Ved relativt enkle tankeeksperimenter kunne man puffe sin opmærksomhed i en mere positiv retning og faktisk øge sin mentale trivsel. Forskningen viste også, at teknikker ikke er specielt komplicerede, og derfor tænkte vi, at det var supergodt til undervisningsmateriale,« siger han. Hvorfor hører det hjemme i folkeskolen Materialet er allerede taget i brug af mere end 1.500 udskolingsklasser landet over, fortæller Jakob Mejlholm. Han mener, at skolerne er en oplagt arena at udfolde taknemmelighedseksperimentet i. Man kommer ikke uden om trivselskrisen, som særligt præger den danske ungdom. Den skal løses i fællesskab, forklarer han. »Vi har en tendens til at individualisere alting, men mistrivsel er ikke noget, man kan klare på egen hånd. Ved at sætte det på skoleskemaet, bliver det noget, man arbejder med i fællesskab. Og klassefællesskabet er nok det allervigtigste for langt de fleste unge,« siger han. Lone Fjorback er lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Dansk Center for Mindfulness på Aarhus Universitet. Hun nikker genkendende til de gode effekter af taknemmelighed. »Hvis man bliver mere mindful, mere medfølende og mere taknemmelig, får man det bedre. Det er et spørgsmål om at finde ud af, hvordan man så gør det,« siger hun. Det er Taknemli’s undervisningsforløb et bud på, og Lone Fjorback kalder det en »principielt god idé«. Skolen er bygget op omkring de ting, vi gerne vil lære vores børn. Dansk, matematik, idræt, men også taknemmelighed kan have en værdig plads på skemaet, siger Lone Fjorback og uddyber: »Det er godt, hvis alle børn præsenteres for mental sundhed. Selvfølgelig i børnehøjde. Man kan ikke regne med, at alle børn bliver taknemmelige, glade og trives, men så ved alle, at det er noget, der eksisterer.« De sociale medier stiller perfekte liv til skue, som mange får det dårligt med sig selv af at kigge på, fortæller Lone Fjorback. Det er børn særligt udsat for. »Der kan taknemmelighed være en modgift og sætte tingene lidt i perspektiv. Hvis man er taknemmelig og har det godt med sig selv, bliver man glad, når andre klarer det godt, fordi det ikke er en trussel.« Jakob Mejlholm fortæller, at undervisningsmaterialet er lavet, så det understøtter nogle af læringsmålene fra dansk. Eleverne skal for eksempel skrive brevformater og lave deres egen fortolkning af Dan Turèlls digt »Jeg holder af hverdagen«. »Der er også dannelsesperspektiver i skolernes formålsparagraffer, hvilket er det, vi prøver at understøtte med taknemmelighedsundervisningen. Det ville overraske mig, hvis det var et udbredt synspunkt, at det ikke var værd at bruge ressourcer på,« siger han og fortæller, at der er 800 lærere på venteliste til materialet. Taknemmelighed gav bedre trivsel Taknmeli’ har fået analysevirksomheden Moos-Bjerre til at indsamle spørgeskemabesvarelser om både lærere og elevers evaluering af undervisningsmaterialet. De har spurgt 265 lærere og 3.194 elever, der har taget del i forløbet. Den endelige evalueringsrapport udkommer senere på året, men de første data ligger allerede klar. De tyder på, at taknemmelighedsøvelserne virker efter hensigten. 79 procent af lærerne svarer, at de er enten enige eller meget enige i, at materialet har bidraget til at styrke elevernes trivsel. Det samme gør sig gældende for eleverne, hvor 75 procent enten er enige eller meget enige i, at de er blevet mere opmærksomme på gode ting i hverdagen. https://www.berlingske.dk/indland/han-har-sat-taknemmelighed-paa-skoleskemaet-for-at-bekaempe-mistrivsel
分享